Central African CFA Franc (XAF)

En kort historie om den centralafrikanske CFA-franc

Den centralafrikanske CFA-franc deler fødselsdag med sin vestlige tvilling: skabt den 26. december 1945, den dag Frankrig ratificerede Bretton Woods-aftalerne, som del af den koloniale valutaarkitektur. Denne gren betjente Fransk Ækvatorialafrika og Cameroun, og siden begyndelsen af 1970'erne er den udstedt af Bank of Central African States (BEAC) med hovedsæde i Yaoundé.

Seks lande bruger den: Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Republikken Congo, Ækvatorialguinea og Gabon. Ækvatorialguinea, en tidligere spansk koloni, kom med i 1985. Fastkoblingen, der definerer valutaen, har udviklet sig fra den franske franc til euroen, til samme faste kurs som den vestafrikanske version – 655,957 CFA-franc pr. euro – og de to grene har bevæget sig sammen siden, inklusive den nattlige devaluering på 50 % i 1994.

Det, der adskiller den centralafrikanske zone, er dens økonomiske base: olie dominerer, med Gabon, Congo, Tchad og Ækvatorialguinea som producenter og Cameroun som zonens største diversificerede økonomi og dens port. Tchad–Cameroun-rørledningen, åbnet i 2003, symboliserer zonens virkelighed – hydrocarbons flyder, og alt andet rejser ofte gennem Douala.

Hvad påvirker XAF-kursen

Som med den vestafrikanske franc fastlægger eurokoblingen hovedkursen; den egentlige historie er olie- og tømmerøkonomien bag den.

• Oliepriser: råolieeksport fra Gabon, Congo, Tchad og Ækvatorialguinea dominerer zonens valutaindtægter, så energimarkederne tæller mere end noget andet
• Eurokoblingen: XAF følger euroen mod dollaren og alt andet ved præcis 655,957 pr. euro
• BEAC og reserveordningen: fælles reserver og operationskonto-arrangementet med den franske statskasse understøtter fastkursens troværdighed
• Regionale korridorer: de indlandsstater Tchad og Den Centralafrikanske Republik afhænger af ruter gennem Cameroun, så handelslogistik former zonens dollarforsyning lige så meget som produktionen

Den centralafrikanske CFA-franc i praksis

De samme sedler og mønter cirkulerer i alle seks lande, hvilket gør rejser mellem Yaoundé, Libreville og Brazzaville befriende enkle – ingen intern veksling, ingen kurssøgning ved grænserne. Kort virker i byernes banker, hoteller og supermarkeder, men regionen forbliver kontanttung: medbring små sedler til markeder, taxaer og de mindre byer.

Konvertibilitet uden for regionen er begrænset, så byt tilbageværende francs før afrejse – skranker i udlandet har næsten aldrig XAF på lager. En praktisk særdeleshed: i nogle medlemslande kan banker stå over for periodiske mangler på fremmed valuta, så store dollarbetalinger kræver af og til planlægning og tålmodighed. For overførsler er strømmene fra Frankrig hovedkorridoren, om end mindre end de vestafrikanske; at sammenligne det modtagne CFA-beløb betaler sig stadig, da bankmarginerne i zonen varierer bredt. For virksomheder fjerner den faste eurokobling valutarisikoen på europæiske kontrakter, men importerer euroens styrke eller svaghed i alt, der prissættes i dollars.

Populære konverteringer med centralafrikansk CFA-franc

EUR/XAF er det definerende par, fastlagt af koblingen ved 655,957. USD/XAF er det, olieselskaber og råvarehandlende reelt følger, GBP/XAF betjener de britiske og internationale forbindelser, og XAF/XOF – en paritet af design – tæller, når penge flytter mellem de to CFA-zoner.

Ofte stillede spørgsmål